Myanmar – det uspolerede land

En oplevelse for livet..

Hvis du vil besøge noget der er helt specielt, så tag til et land der stadig er som i “de gamle dage”. Myanmar, eller Burma som briterne kaldte det da de koloniserede landet i 1886, er et anderledes og uspoleret land at besøge.

Det der først møder en når man kommer til landet, er de smilende og venlige burmesere. De tænker ikke kun på at pumpe deres “gæster” for penge, som så mange andre lande gør. Og hvis de gerne vil sælge deres ting, er det på en dejlig og tiltalende måde. Man kan godt få tanken “Shop-amok” når man ser hvor billigt tingene er her, men der er jo lige det der med kufferten hjem til Danmark.

Oplev idylen på landet og den smukke natur i bjergene – Her er livet total uden stress. Man ser mennesker der dyrker ingefær, søde appelsiner og mange andre specielle grøntsager og urter som vi, i Danmark, får i små poser ved vores gartner.

Oksekærrer er et almindeligt syn på landet og ingen ingen biler. Det ville være utænkeligt her i Danmark. Børnene leger med hjemmelavede fætter-BR-ting, og de er glade. En vandretur i bjergene ved Kalaw er helt fantastisk, også selvom man ikke er den helt store trekker, så kan man ikke komme tættere på livet.

Kultur og seværdigheder
Der masser af kultur i Myanmar. Mange af seværdighederne er på UNESCO´s liste over bevaringsværdig verdensarv. Overalt er der en eller anden form for pagode eller stupa, eller tempel med en buddha, belagt med guld i et tykt lag. I området ved Bagan, er der flere tusinde samlet på et område. Et helt fantastisk syn ved solopgang eller solnedgang.

Myanmar - pagode fra luftenHvis man vil se det hele lidt fra oven, skal man op i en luftballon, man bliver vildt imponeret. På et sted bor der 1000 munke, der er ligesom en skole hvor de bliver opdraget til at opføre sig ordentligt.

En uforglemmelig oplevelse er Inle-søen med de flydende haver. Her dyrker de tomater og kartofler, bananer og appelsiner. Et tykt lag af sivrør laves til lange, flydende rækker. Så lægger de mudder oven på rørene og blander det med søgræs, det giver god næring. For at de flydende haver ikke smutter væk, stikker de lange pæle ned gennem haverne og ned i bunden af søen, så sidder de fast.

Når man er på Inle-søen, kan man vælge at bo på resorts der består af pæle-huse. Absolut et must at prøve. Så er man helt tæt på livet på søen.

Man kan blive ved med at finde unikke ting at fortælle om Myanmar. Prøv selv 🙂 Det vil være en oplevelse for livet!

Find Fly/Hotel/Ophold i Myanmar
Find via Skyscanner.dk



Booking.com